intervenieren
#31,433Hear it
verb
- to intervene, to intercede
- to intervene, to interfere
Forms
Present
| I | interveniere |
|---|---|
| you | intervenierst |
| he, she, it | interveniert |
| we | intervenieren |
| you (plural) | interveniert |
| they | intervenieren |
Preterite
| I | intervenierte |
|---|---|
| you | interveniertest |
| he, she, it | intervenierte |
| we | intervenierten |
| you (plural) | interveniertet |
| they | intervenierten |
Subjunctive I
| I | interveniere |
|---|---|
| you | intervenierest |
| he, she, it | interveniere |
| we | intervenieren |
| you (plural) | intervenieret |
| they | intervenieren |
Subjunctive II
| I | intervenierte |
|---|---|
| you | interveniertest |
| he, she, it | intervenierte |
| we | intervenierten |
| you (plural) | interveniertet |
| they | intervenierten |
Imperative
| you | intervenier / interveniere |
|---|---|
| you (plural) | interveniert |
Other forms
| infinitive | intervenieren |
|---|---|
| past participle | interveniert |
| present participle | intervenierend |