flunkern
Hear it
verb
- to tell harmless lies, to brag in an exaggerating way, to fib
Forms
Present
| I | flunkre / flunkere / flunker |
|---|---|
| you | flunkerst |
| he, she, it | flunkert |
| we | flunkern |
| you (plural) | flunkert |
| they | flunkern |
Preterite
| I | flunkerte |
|---|---|
| you | flunkertest |
| he, she, it | flunkerte |
| we | flunkerten |
| you (plural) | flunkertet |
| they | flunkerten |
Subjunctive I
| I | flunkere / flunkre |
|---|---|
| you | flunkerest / flunkrest |
| he, she, it | flunkere / flunkre |
| we | flunkern |
| you (plural) | flunkeret / flunkret |
| they | flunkern |
Subjunctive II
| I | flunkerte |
|---|---|
| you | flunkertest |
| he, she, it | flunkerte |
| we | flunkerten |
| you (plural) | flunkertet |
| they | flunkerten |
Imperative
| you | flunkre / flunker / flunkere |
|---|---|
| you (plural) | flunkert |
Other forms
| infinitive | flunkern |
|---|---|
| past participle | geflunkert |
| present participle | flunkernd |