erklimmen
C2#17,508Hear it
verb
- to climb, to ascendsomething, e.g. a tree or mountain top
- to climb, to ascend, to achieve
Forms
Present
| I | erklimme |
|---|---|
| you | erklimmst |
| he, she, it | erklimmt |
| we | erklimmen |
| you (plural) | erklimmt |
| they | erklimmen |
Preterite
| I | erklomm |
|---|---|
| you | erklommst |
| he, she, it | erklomm |
| we | erklommen |
| you (plural) | erklommt |
| they | erklommen |
Subjunctive I
| I | erklimme |
|---|---|
| you | erklimmest |
| he, she, it | erklimme |
| we | erklimmen |
| you (plural) | erklimmet |
| they | erklimmen |
Subjunctive II
| I | erklömme |
|---|---|
| you | erklömmest / erklömmst |
| he, she, it | erklömme |
| we | erklömmen |
| you (plural) | erklömmet / erklömmt |
| they | erklömmen |
Imperative
| you | erklimm / erklimme |
|---|---|
| you (plural) | erklimmt |
Other forms
| infinitive | erklimmen |
|---|---|
| past participle | erklommen |
| present participle | erklimmend |